Frivillige knokler for at få fodboldbane snefri

25-30 frivillige er søndag mødt op på Næstved Stadion for at skovle sne, så banen kan blive klar til kamp mod FC Vestsjælland klokken 14.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver søndag formiddag knoklet på Næstved Stadion, hvor 25-30 personer er mødt op med skovle for at gøre banen snefri til kampen mod FC Vestsjælland klokken 14.

Den hvide dyne fik allerede folk til lørdag aften at skrive ud på Facebook, at der var brug for kræfter søndag til at få sneen væk, og flere lokale var klarp å at give en hånd med.

- Det er rimeligt varmt, men hvad gør man ikke for klubben, lyder det fra Nicolai Elmkvist Kaarup Johansen, der er en af de fremmødte.

Omkring klokken 10.30 havde flokken været i gang i halvanden time og regner med, at der går to en halv time endnu, før banen er klar til spillerne.

Banen er god

Under snemasserne har banen ikke taget nogen skade og vil være ligesom en hver anden bane på denne tid af året. Det siger direktør Preben Jul Pedersen til Ritzau.

- Banen er dejlig fast under sneen. Så når den er væk, så er banen fuldkommen, som den plejer at være i november. Den har ikke fået noget vand eller noget som helst, så det havde været meget værre, hvis vi havde fået regn i stedet for sne, siger Preben Jul Pedersen, der er direktør i Næstved Boldklub.

Han påpeger, at det nu kun er kampens dommer, som kan forhindre opgøret i at blive spillet. Intet tyder dog på, det går i den retning.

 


Nyhedsoverblik