Frit lejde i Fogedretten

Fra den 24-28. januar kan borgerne frivilligt tage til Fogedretten i Roskilde for at få ordnet deres sag. Kort tid efter begynder politiet at anholde de personer, der ikke dukker op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

600 borgere har et mellemværende med Fogedretten i Roskilde. Hvis de ikke møder op, bliver de anholdt af politiet, som bringer dem til retten.

Men nu laver politiet sammen med Fogedretten en frit lejde-aktion, hvor dem der har en sag, der skal for Fogedretten, kan møde op frivilligt. Mellem den 24. januar og den 28. januar kan borgerne, selv at tage til Fogedretten mellem kl. 09.00 og kl. 12.00 for at få ordnet deres sag.

- Vi håber, at mange selv vil henvende sig til fogedretten, så vi undgår at skulle anholde alt for mange, der ikke selv har taget sig sammen til at møde op i retten forinden, fortæller vicepolitikommissær Anders B. Larsen fra Lokalpolitiet i Roskilde.

Roskilde Retskreds dækker kommunerne Roskilde, Lejre, Ringsted, Køge, Stevns, Greve og Solrød.


Nyhedsoverblik