Friluftsopera druknede i skybrud

Det blev en våd premiere på "Operahits i det fri" i Nakskov fredag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Storstrøms Kammerensemble og 250 gæster blev nemlig overrasket af voldsom regn, netop som forestillingen gik i gang. Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Efter godt en halv time var mange af tilskuerne gået, og kammerensemblet valgte at afbryde forestillingen. Der var ellers en mulighed for at flytte forestillingen indendørs i tilfælde af dårligt vejr, men da regnen først styrtede ned turde man ikke flytte de følsomme instrumenter.

Ifølge Folketidende faldt der 15 milimeter regn på en halv time i Nakskov-området i aftes. Skybruddet ramte ikke kun Lolland men også store dele af Sydsjælland.

Hvis du har billeder af skybruddet, så send dem til os på redaktion@tv2east.dk


Nyhedsoverblik