Frie fjerkræ hædret med pris

Landbrugets Initiativpris gik til Dalbakkegaard i Vester Ulslev. Prisen fik de, fordi deres fjerkræ blandt andet får lov til at gå frit.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frit fjerkræ har givet Dalbakkegaard en fornem pris: Landbrugets Initiativpris. For på deres gård for kyllingerne lov til at gå frit omkring i 100 dage, det skriver Folketidende.

Prisen gives til et familielandbrug, der tænker anderledes og innovativt. Og det gør de på gården i Vester Ulslev. Det er især deres fjerkræ, der har fået stor opmærksomhed.

Parret går ind for høj kvalitet, og derfor lader de deres kyllinger og haner leve op mod 3 gange længere end den traditionelle lørdagskylling. Og så går de frit rundt.

- Storindustrien har vænnet os til, at kyllingekød skal være mørt, næsten blødt, men vores dyr har jo gået længere, de har udviklet muskler, og derfor er konsistensen og smagen anderledes, siger Bryan Hansen, der ejer Dalbakkegaard til Folketidende.

Parret glæder sig over prisen, men de har ikke gjort sig de store tanker i forhold til prisen. Det udtaler til Folketidende, at de vil tage den ro, men at de er utroligt glade for, at der er nogen, der værdsætter deres arbejde.


Nyhedsoverblik