Fravalgte barn med Downs: Verdens største rutsjebanetur

Siden det i 2004 blev muligt at foretage nakkefoldsscanninger, er antallet af børn, der bliver født med Downs syndrom, faldet markant. For Zafir Bæk fra Odsherred var det en kæmpe rutsjebanetur at træffe beslutningen om at vælge et barn med sygdommen fra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 2004 er alle gravide blevet tilbudt en nakkefoldsscanning, som kan afsløre, om der er sandsynlighed for, at deres ufødte barn har Downs syndrom.

Siden dengang er antallet af børn, der bliver født med Downs syndrom, styrtdykket. I 2004 blev 61 børn født med sygdommen, mens det i 2013 kun var 20 børn. Mange gravide vælger nemlig at få en abort, hvis de får at vide, at fostret har stor sandsynlighed for at udvikle Downs syndrom.

Det skriver DR P4 Sjælland.

- Jeg troede bare, at vi skulle se vores barn vinke. Men pludselig bliver jordemoderen helt askegrå i hovedet. Hun sagde til os, at vi ikke skulle gå i panik, men hun skulle lige hente en overlæge, siger 36-årige Zafir Bæk fra Odsherred, der i 2008 fik beskeden om, at hendes ufødte barn kunne udvikle Downs syndrom.

- Det var forfærdeligt

Scanningen viste nemlig, at fostret både havde en for stor nakkefold og flere andre skavanker. Zafir Bæk og hendes mand skulle derfor træffe beslutningen om, hvorvidt de ville have deres ufødte barn fjernet eller ej.

- Min mand og jeg traf beslutningen om, at få barnet fjernet. Det var forfærdeligt. Vi kørte ind til hospitalet om aftenen, hvor jeg fik en pille, der skulle slå det ihjel. Og dagen efter kom vi så derind igen, hvor jeg fødte barnet. Det var verdens største rutsjebanetur, siger Zafir Bæk, der aldrig glemmer den dag, hvor hun fik sit barn fjernet.

- Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var. Jeg har født to børn ved helt almindelige fødsler, og det gør ikke halvt så ondt, som at føde et barn, du ved, der skal dø, siger hun.

Den rigtige beslutning

Selvom aborten var hård for både Zafir og hendes mand, så har de aldrig været i tvivl om, at beslutningen var rigtig. For selvom beskeden fra lægerne dengang var, at barnet havde alvorlige sygdomme, så var det ikke tungen på vægtskålen.

- Den havde levet et liv, hvor den skulle være i et parallelsamfund. Den havde ikke fået det liv, som vi havde ønsket for vores lille barn, siger Zafir Bæk, der samtidig slår fast, at aborten ikke skal ses som en udrensning af handicappede.

- Der vil altid være handicappede, og vi vil altid have brug for et rummeligt samfund. Men der er ikke nogen grund til at vælge mere til. Hvis vi fravælger dem, som vi ved er syge på forhånd, så har vi mere plads og omsorg til de andre, siger Zafir Bæk fra Odsherred til radiostationen.

 


Nyhedsoverblik