"Ai, er det mig...???" Der bliver grinet og skåret ansigter, da de seks deltagere i sæsonens Lev Livet ser, hvordan de så ud, første gang Birgitte Nymann satte dem til at løbe. Et løb, hvor Michelle blandt andet kastede op af overanstrengelse.
I aftenens Lev Livet, der er sæsonens finale for deltagerne, er vært Katja Kafling og Birgitte Nymann klar med endnu en løbeudfordring. Og selvom deltagerne er i form, ér der virkeligt tale om en ny udfordring: De skal nemlig løbe et af Danmarks hårdeste løb, Klinteløbet ved Møns Klint, der går gennem krat og skov og over sand og skarpe sten.
Se om deltagerne klarer deres sidste store udfordring kl. 19.45 på TV2 ØST eller se programmet allerede nu her på siden.