Fortæl din historie og hjælp vægttabet på vej

En god metode til at holde den slanke linje er at fortælle om vores succes’er til andre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I denne uges Lev Livet får Tanja og Heidi en udfordring, som de ikke umiddelbart bifalder. Til Cykeldag på Stubbekøbing havn, hvor flere hundrede mennesker er mødt op, skal de henvende sig til fremmede og fortælle om, hvordan det er lykkedes dem at tabe sig.  

- Det er grænseoverskridende nok at skulle henvende sig til fremmede. Men endnu mere, når det er for at fortælle om sig selv, siger Heidi.

Men øvelsen har et formål. Det kan nemlig hjælpe vægttabet på vej, når vi minder os selv om, hvad vi allerede har opnået, og hvorfor det er lykkedes. Effekten er særlig stor, når vi skal fortælle om vægttabet til andre, fortæller Lev Livets sundhedsekspert, Birgitte Nymann:

- Vi ved, at man kun husker cirka 30 % af det, man lærer. Men når det derimod er én selv, der skal forklare andre noget, så husker vi 95 % af det bagefter. Så det er en god metode til at holde os selv fast i den sunde livsstil.

Se hvordan det går Tanja og Heidi med at opsøge fremmede. Det er i Lev Livet på TV2 ØST tirsdag klokken 19.45. Her kan du også følge Martin, Tina og Michael, som bliver pisket rundt på cykel på Bogø. Og så er der gode tips fra P4's Morten Dam Sørensen til, hvordan du bliver en bedre cykelrytter.


Nyhedsoverblik