Forsvarende verdensmester missede finalen

Foto: TV ØST

Jesper Hansen fra Svebølle kvalificerede sig ikke til finalen ved VM i Skeetskydning i Spanien.

Jesper Hansen fra Svebølle blev verdensmester ved VM i Skeetskydning sidste år. Han skulle så i disse dage forsvare sin titel ved VM i Granada i Spanien, men skuffede.

Jesper Hansen kvalificerede sig ikke til finalen. Det stod klart fredag middag.

- Jeg havde to meget dårlige serier ud af de fem jeg skulle skyde. Og de var afgørende for, at jeg ikke kvalificerede mig, fortæller Jesper Hansen til TVØST.

Han fortæller, at han bare ikke ramte dagen, hvor det hele skulle gå op i en højere enhed.

- Hvis jeg havde skudt, som jeg gjorde under træningen, så var jeg gået direkte i finalen, men sådan skulle det ikke gå, lyder det fra en skuffet Jesper Hansen.

Han fortæller, at den nu står på et par måneders pause fra træningen.

- Nu er sæsonen slut. Jeg trænger til noget ferie inden forberedelserne til næste års sæson begynder i midten af november, fortæller han.

Næste sæson står den på World Cup, EM, VM og OL-kvalifikation for Jesper Hansen.

I videoen nedenfor kan du se Jesper Hansen skyde efter frugt, som Kasper Malling Kjer, On-Sport, har uploadet via www.tveast.dk/sendvideo:

01:15 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App