Formodet tricktyv ville købe løg

En kvinde blev mandag aften kontaktet af en anden kvinde i sin have. Politiet mener, at der var tale om en tricktyv og advarer igen folk mod at lade sig narre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften blev en kvinde kontaktet i sin have i Vipperød af en anden kvinde, der sagde, at hun gerne ville købe løg. Kvinden, der bor på stedet, svarede, at hun ikke solgte løg og bad hende forsvinde, da hun forsøgte at give hende en guldkæde.

Selv om det ikke nåede at udvikle sig til noget kriminelt, mener politiet, at der var tale om en mulig tricktyv.

- Det er godt nok nyt det her med at henvende sig i folks haver og spørge efter løg, men det med, at de vil give guldkæder væk, har vi oplevet flere gange. De spørger typisk om vej eller vil have en anden form for hjælp, og så hænger de falske guldkæder om halsen på folk, samtidig med at de stjæler de rigtige kæder, siger Simon Schwaner fra kommunikationsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også: Politiet advarer mod tricktyve

I sidste uge var politikredsen ude og advare specielt ældre mennesker om tricktyve. Sommeren byder ofte på flere af slagsen, da flere mennesker opholder sig udendørs og er lette at komme i kontakt med, og Simon Schwaner kan da også kun gentage advarslen igen.


Nyhedsoverblik