Forfaldne huse rives ned

Foto: TV ØST

Odsherred kommune har de seneste par år revet 37 ejendomme ned - og flere er på vej.

Den tidligere kartoffelcentral på Skolegade 15 lige ved siden af Vallekilde-Hørve Skole er lige nu ved at blive revet ned. 

Dermed er den den seneste af de 37 ejendomme, som kommunen har revet ned siden sommeren 2012, og der er planer om at rive yderligere 20 ejendomme ned, der skæmmer by og land. Ejendommene er revet ned med hjælp fra statens nedrivningspulje, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

En opgørelse viser, at der i øjeblikket er hele 740 tomme ubeboede helårsejendomme i kommunen, men de skal langt fra alle rives ned. Kommunen vil nu gennemgå listen, for at få et overblik, og vil gerne have henvendelser fra borgerne om forfaldne ejendomme.

Staten har afsat 200 millioner kroner om året de næste to år til nedrivning og forskønnelse af især mindre byer.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App