Forældre vil smøre madpakkerne selv

Foto: TV ØST

Samtlige 23 daginstitutioner i Ringsted Kommune har sagt nej til en madordning. De frygter, at den vil tage tid fra andre pædagogiske ting.

Nej tak. Vi vil hellere smøre madpakker.

Sådan lyder det fra forældrebestyrelserne i Ringsteds daginstitutioner. De har skullet tage stilling til, om kommunen i 2015 og 2016 skal levere et måltid mad til børnene, men ligesom i den nuværende periode har alle 23 daginstitutioner takket nej. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Det orienterer Børne- og Undervisningsudvalget om på sit næste møde. Her vurderes det, at det især er prisen på 625 kroner om måneden per barn, der udløser nej'et, ligesom forældrene også frygter, at en madordning vil blive ressourcekrævende og tage tid fra andre pædagogiske aktiviteter.

Som alle andre kommuner får Ringsted bloktilskud fra staten til frokostordningen, og de 2,8 millioner kroner per år kan nu bruges på noget andet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App