Forældre politianmelder privat dagplejer

Fire forældre anmeldte fredag en privat dagplejer i Næstved til politiet. De anklager dagplejeren for mishandling af børnene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fire forældre mødte fredag op på politigården i Næstved og anmeldte dagplejeren. Det skriver Sjællandske.

Forældrene mener, at den private dagplejer har mishandlet børnene - blandt andet ved at tvinge børnene til at spise, beskidt sprogbrug og ved at holde børnene fast, når de har trænet på potten.

- Jeg er glad for, at børnene er kommet væk derfra. Jeg er meget lettet, fortæller den ene af forældrene, Michelle Ranfort til TV2 ØST.

Nogle af klagerne over dagplejeren går ifølge Sjællandske helt tilbage til 2009, hvor vedkommende var ansat som kommunal dagplejer.

Sagen blev anmeldt til kommunen for nylig og tirsdag i denne uge valgte Næstved Kommune at inddrage dagplejerens tilladelse til at passe børn i kommunalt regi.


Nyhedsoverblik