Forældre og børn sigtet for drab

Grundlovsforhør trækker ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et forældrepar og deres to børn samt den enes ven er sigtet i´sagen om drabet på en 22-årig mand på Lolland.

Politiet kræver alle fem varetægtsfængslet i et retsmøde tirsdag i Nykøbing Falster.

Offeret, den 22-årige Thomas Krogh Petersen, blev fundet død i en grøft ved Horslunde natten til mandag den 7. april, og i første omgang mente politiet, at han var forulykket på sin knallert. Men da pungen og mobiltelefonen var væk, blev politiets mistanke vakt.

Efterforskningen førte i går til, at de fem blev anholdt mandag uden for Utterslev ved Horslunde. De anholdte er et forældrepar og deres datter og søn. Desuden er sønnens kammerat sigtet.

Lederen af efterforskningen, Søren Ravn-Nielsen, siger, at alle sigtes for drab, som er begået i den halvanden time, der gik fra han forlod Oddevej og indtil han blev fundet i grøften.

Ifølge Ekstra Bladet var kæresten formentlig den sidste, der så Thomas Krogh Petersen i live. Han befandt sig i hendes hjem søndag aften, da han fik et opkald på sin mobiltelefon og straks kørte af sted.

De fem blev anholdt uden for Utterslev ved Horslunde.


Nyhedsoverblik