Forældre i Brønderslevsag kendt skyldige

Far og mor i den såkaldte Brønderslevsag er kendt skyldige ved Byretten i Hjørring. Straffen fastsættes først 21. juni. Sagen om vanrøgt, vold og misbrug startede da familien boede på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brønderslevparret sad udtryksløse med blikket rettet ned i bordet, mens dommeren i Byretten i Hjørring i over en halv time læste skyldigkendelsen op mandag aften.

Den 42-årige far og den 37-årige mor i Brønderslevsagen blev kendt skyldige i omfattende vanrøgt, vold, indespærring og sexovergreb på deres i alt ni børn.

Straffen fastsættes først den 21. juni.

Byretten i Hjørring finder begge skyldige i de fleste anklagepunkter, fremgår det af kendelsen fra de seks nævninge og tre kvindelige juridiske dommere.

Manden blev frifundet i enkelte forhold, blandt andet for, at han skulle have tvunget sin ældste datter til at have sex med en hingst.

Brønderslevsagen startede ved retten i Hjørring den 28. april i år. Nomadeparret har været varetægtsfængslet siden sidst i februar 2010. Straks herefter blev deres mange børn tvangsfjernet.

Familien kom oprindelig fra Lolland, men havnede i Nordjylland efter et kort ophold i Skanderborg. Det var ikke mindst de røde advarselslamper herfra, der burde have fået Brønderslev Kommune til at reagere.

Det skete bare ikke.

/RB


Nyhedsoverblik