Folkene bag MadMarked klar med nyt øko-projekt

Birgitte og Kim Escherich, som stod bag de nu konkursramte MadMarkeder i Præstø og Store Heddinge, er klar med et nyt økologisk madprojekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kun omkring et halvt år siden, at Birgitte og Kim Escherich måtte se deres drømmeprojekt dreje nøglen om i Præstø og Store Heddinge, men nu er de klar med et nyt koncept. Parret vil åbne økologiske madbutikker i hele landet og håber, at det i løbet af de næste fem år kan blive til 40-50 butikker. Det skriver FødevareWatch.

Læs også: MadMarkeder i Præstø og Store Heddinge lukket

Birgitte og Kim Escherich stod bag MadMarked A/S, der åbnede sin første butik i Præstø 1. maj 2013. Også her var konceptet at levere lokale, økologiske madvarer til kunderne, men i januar i år måtte parret meddele, at firmaet var erklæret konkurs.

Rod i regnskaberne

Årsagen var, at det var kommet frem, at MadMarkeds direktør Jesper Skibstrup tilsyneladende havde rod i regnskaberne og blandt andet skulle have flyttet over 300.000 kroner til private konti, og han er nu sigtet i sagen.

Læs også: Rod i regnskaberne bag MadMarkeds konkurs
Læs også: MadMarkeders direktør melder sig selv til politiet
Læs også: Direktør erkender uregelmæssigheder for 300.000 kroner
Læs også: Bortvist maddirektør bag 13 konkurser

Efterfølgende kom det frem, at han har siddet i ledelsen i hele 13 firmaer, der er gået konkurs. I Escherich-parrets nye butikker, som får navnet Madselskabet, mener de dog at have rustet sig bedre mod den slags. Konceptet bliver lidt af la franchise, hvor moderselskabet udstikker de overordnede retningslinjer, mens den enkelte butiksbestyrer selv skal skaffe penge til at drive forretningen.

- De styrer selv deres bogholderi, og så hjælper vi med alt det, vi er gode til – kontakter, sortiment og konceptudvikling. Vi kommer med sparring på købmandsskabet og står for det økonomiske maskinrum, men vi har intet at gøre med økonomien i butikkerne, og det er en god prioritering, siger Birgitte Escherich til FødevareWatch.

Det er planen, at den første butik skal åbne i Silkeborg i løbet af august. 

Læs også: MadMarked på nye hænder efter konkurs

I foråret kom MadMarked A/S på nye hænder, og Peder Harboe, der driver MadMarked i Korsør, købte varemærket. Kort tid efter genåbnede butikken i Præstø. Birgitte Escherich blev tilbudt et job i det nye firma, men takkede nej, da det udviklede sig i en retning som ikke var i harmoni med hendes ideologi, lød det i en pressemeddelelse.

Læs også: MadMarkeds grundlægger takker nej til samarbejde efter konkurs


Nyhedsoverblik