Folkene bag Faderhuset opkøber Bandholm

Foto: TV ØST

Inderkredsen af folk fra det tidligere Faderhuset står bag flere opkøb af huse i Bandholm. Det får et tidligere medlem til at sige, at menigheden stadig findes.

Flere af husene i Bandholm er ejet af gruppen bag det tidligere Faderhuset, der havde Ruth Evensen (som i dag hedder Ruth Kristiansen) i spidsen som åndelig leder. Det skriver Ekstra Bladet.

Udover byens hotel ejer Bandholm Holding, der består af 10 personer fra den tidligere menigheds inderkeds, 10 ejendomme og så Strandtoftegård i den lille by med 666 indbyggere. Selv om menigheden officielt lukkede i 2013, får opkøbene blandt andet folk i byen og det tidligere ledende medlem Camilla Johnsen til at tro, at Faderhuset stadig eksiterer i en navnløs form.

- Navnet Faderhuset eksisterer ikke længere, men det er ikke vigtigt, hvad det hedder. Den form og den organisme, som folk kender som Faderhuset, eksisterer. Ruth Evensen og hendes disciple er stadig aktive, siger Camilla Johnson til avisen.

Hun var som en datter for Ruth Evensen og var med i Faderhusets inderkreds fra 2002 til 2007.

Selv afviser Ruth Evensen, at menigheden eksisterer, og hendes søn hoteldirektør på bandholm Hotel, Asbjørn Evensen, siger til Ekstra Bladet, at opkøbene er forretning og en del af det, et ejendomsselskab gør.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App