Folkeafstemning: Flest nej-sigere i Rødbyhavn

Torsdag aften tog danskerne stilling til EU-retsforbeholdet, og i vores region blev det et klart nej fra vælgerne – herunder især i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtlige valgkredse i regionen stemte nej til gårsdagens folkeafstemning.

Størst blev nej’et i Rødbyhavn i Lolland Kommune, hvor hele 71,9 procent af vælgerne var imod en ændring af EU-retsforbeholdet.

- Det overrasker mig sådan set ikke. Folk er ikke instillet på, at EU skal have så meget magt. Folk vil hellere have, at man vil stemme lokalt og sådan, og det har vi jo også kunnet mærke ved storkommuner og sådan, at magten bliver mere centreret, og at de lokale ikke får nær så meget indflydelse på noget mere. Jeg tror, det er det, der spiller meget ind, siger Lynge Hansen, der bor i byen. Han suppleres af en anden borger: 

- Jeg vil tro, at det har samme baggrund som hos mig selv. Simpelthen at man er led og ked og træt af EU. Bureaukrati ud over alle grænser, og det kan vi altså ikke bruge til en skid, siger John Sørensen. 

I kontrast til Rødbyhavn står afstemningen i Sorø på Frederiksberg Skole. Her sagde 54,2 procent af vælgerne ja. 


Nyhedsoverblik