Folk valfartede til julemarked

00:41

MIN HVERDAG: Der var noget for enhver smag ved Ørslev Julemarked søndag.

Ørslev Gymnastik forening (ØGIF), FDF Ørslev Vordingborg samt Menighedsråd havde søndag slået frivillige kræfter sammen og gennemførte Ørslev Julemarked for tredje gang.

- Udenfor forsamlingshuset - lige indtil stormen tvang de frivillige indenfor - var opsat en bod, hvor man solgte vafler, kaffe, gløgg og risengrød. Der var også mulighed at købe juletræ, ride på "juleponyer" samt prøve krafterne i dåsekast. FDF havde også lavet en stjerneløb omkring forsamlingshuset til de mindste børn, fortæller Pia Karlsen, der har indsendt videoen herover.

Hun fortæller videre, at der indenfor var alverdens bod med juledekorationer, dimser og dutter, SOS børnebyer, fiskedam, gættekonkurrence samt Tupperware. I et andet lokale var byens egen "Hanne mor" i gang med julestuen - klippe og klistre.

Som planlagt blev juletræet tændt klokken 17.00, hvor byens børn havde hver deres julelygte, mens de gik efter julemanden og sang julesange.

- Dagen begyndte så fint med småfrost og klart vejr, men efter klokken 15 gik det galt -  og stormen prøvede at ødelægge den gode julestemning. Men det lykkedes heldigvis ikke, Fortæller Pia Karlsen, der også har indsendt billederne herunder:

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

Foto: TV ØST

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App