Regionrådsformand Steen Bach Nielsen tog i dag det første spadestik til det nye akuthus på Slagelse Sygehus. Bygningen koster 300 millioner at opføre og er støttet af Kvalitetsfonden.
- Byggeriet betyder meget for kommunen, for vi får flere arbejdspladser. Derudover er det også vigtigt for borgerne i hele Vestsjælland, som får et akutsygehus meget tæt på, siger Lis Tribler (S), der er borgmester i Slagelse.
Byggeriet ventes at stå færdigt sidst i 2013.