Fodspor ved Femern er årets arkæologiske fund

Foto: TV ØST

Fodspor fra stenaldermennesker fundet ved Femern Bælt-forbindelsen er med på Kulturstyrelsens liste over årets mest vigtige arkæologiske fund.

Helt usædvanligt fandt Museum Lolland-Falster fodspor fra stenalderfolk i Femerns mudder ved udgravningen til den kommende Femern Bælt-forbindelse.

De fodspor er nu kommet med på Kulturstyrelsens liste over de mest vigtige arkæologiske fund, der er gjort i løbet af 2014.

Ifølge en pressemeddelelse skal fodsporene – en størrelse 36 og 42 minde om, at arkæologien er det tætteste, vi kommer på at kunne rejse tilbage i tiden og så er betingelsen for at komme med på listen også, at fundet tilfører betydelig ny viden og kommer fra en ny udgravning.

-  Fundene viser, at mindst to personer er gået ud til fiskegærderne for at redde fangstredskaberne, inden stormfloden med bølger og sand skyllede ødelæggende ind over kysten, står der i Kulturstyrelsens pressemeddelelse.

Ifølge Museum Lolland-Falster er fodsporene fundet omkring et flere meter langt system af flettede fiskegærder, der har stået ud fra stranden i datidens kystlandskab. Området har gennem årtusinder været under havets konstante påvirkning, hvilket har krævet en stor tilpasningsevne fra lokalbefolkningen.

Andre ting på listen i år er blandt andet fundet af Danmarks ældste bryghus i Odense og landets 5. Trelleborg – Borgring ved Køge.

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"129662","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App