Fodboldblog i håndboldtider

Langt om længe er jeg tilbage med nyt blogindlæg. Efter en december måned som har budt på fodboldpause, jul og nytår er vi startet op igen. Vi har efterhånden været i gang i nogle uger nu, og det med hård, kold, fysisk træning. En periode som man normalt ikke elsker som fodboldspiller men som man skal igennem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når det så er sagt, er det faktisk rart nok at være i gang igen. Formen synes jeg faktisk ser fornuftig ud, spillet med bolden trænger til forbedringer, men det skal alt sammen nok komme, når vi når længere hen i opstarten. Vores træningspas foregår hovedsaligt i storhallen i Næstved hvor vi spiller bold et par gange om ugen, fysisk træning et par gange om ugen på en løbebane ved NIF’s anlæg samt i gymnasiets gymnastiksal hvor vi styrketræner med ”frivægte” også et par gange om ugen. Hertil kommer diverse træningskampe som vi skal igennem i opstarten.

Lige nu gør det kolde danske vintervejr det ikke lettere at komme igennem de lidt sure vintertræninger, i en tid hvor fokus for de fleste danskere nok er rettet på håndbolden. Jeg selv, følger da også meget med i håndbolddrengenes kamp for at genvinde em-guldet. Ikke fordi jeg skal gøre mig til den store håndboldekspert, men hvorvidt det lykkes eller ej, tvivler jeg dog lidt på. Jeg er nok håndboldekspert i samme grad som de fleste andre danskere er. Foran fjernsynet og klapper når det går godt, og skælder ud når det er skidt som vi hovedsaligt så det mod Island forleden.
Alt andet lige, så er det jo altså sjovest at følge holdet når de vinder – derfor håber jeg på oprejsning videre avancement i turneringen.

Sådan er det også for næstvedfansene at følge os. Det er altid sjovest når man vinder, men somme tider, går det desværre den anden vej, og så gælder det jo om fortsæt at bakke op, så holdet kommer på rette kurs igen.
Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt, til det bliver turneringsstart, og vi kan komme i gang igen med de sjove kampe, med tilskuere på lægterne og lidt højere temperaturerne  Inden da fortsætter vi den hårde træning her i vinteren, så vi kan være helt klar til den 20. marts.

Fortsat god vinter, med håb om dansk håndboldguld samt højere temperaturer

Rasmus Mathiesen


Nyhedsoverblik