Fodaftryk fældede hærværksmand

Foto: TV ØST

Skridmønsteret på en sko afslørede i weekenden en ung hærværksmand fra Næstved.

Skridmønsteret i sålen på en 18-årig mands sko var i weekenden det, der skulle til for at opklare hærværk på en parkeret bil i Næstved i området omkring Jernbanegade.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vidner havde set en gruppe mennesker være meget højlydte, og en i flokken havde løbet frem og tilbage på en parkeret bil i området, så der kom buler i både kølerhjelm og tag.

Det var skoaftryk på den bulede bil, der afslørede, hvem der stod bag hærværket. Politiet sammenlignede nemlig simpelthen hele gruppens skoaftryk med mærker i bilen, og fik således udpeget den skyldige.

Manden erkendte på stedet at stå bag hærværket. Han er desuden sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App