Flyvemyrer invaderer regionen

Foto: TV ØST

Det varme vejr har fået flyvemyrer på vingerne. Mange er plaget af de små insekter.

Lige for tiden må Lone Monefeldt Doll fra Søllested på Lolland støvsuge fire-fem gange om dagen for at undgå en større invasion af flyvemyrer.

- Jeg går intensivt til værks. Jeg støvsuger, og jeg har også brugt gift, men ikke for meget, siger Lone Monefeldt Doll.

For et par uger siden fandt den første flyvemyre vej ind i hendes stue. Siden er flere hundrede krøbet ind.

- Jeg vil jo gerne have en pæn stue, og det her ser ikke særlig indbydende ud, siger hun.

Lone Monefeldt Doll er ikke den eneste, som har problemer med flyvemyrer. Der er mange af dem i år, og de er kommet tidligere end normalt.

- Det er på grund af vejrforholdene. Der har ikke været nogen særlig vinter i år, og foråret har været varmt, siger Finn Gøtzsche, der er afdelingsleder i A/S Mortalin, som bekæmper skadedyr.

Det kan være svært at slippe af med flyvemyrerne. Når de først er kommet ind i stuen, gælder det om at finde støvsugeren frem.

- Hvis man synes, at det er helt forfærdeligt, så kan man tage en flueaerosol og sprøjte ganske let med den. Så dør de med det samme, siger Finn Gøtzsche.

Flyvemyresæsonen varer typisk et par uger.

Du kan læse mere om myrer og myrebekæmpelse på A/S Mortalins hjemmeside ved at klikke HER.

02:52 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App