Flygtninge nægtet adgang til Føtex

En bustur til Føtex endte fredag med, at flygtninge fra asylcentre blev nægtet adgang til indkøb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen adgang. Det var butikschefen i Føtex i Nykøbing Falster, der forbød de tre busser med flygtninge at komme ind. Det skriver Folketidende i dag.

Tre busser samler een gang hver måned flygtninge op fra asylcentrene i Rødby og Søllested for at køre dem til et indkøbscenter. Det er normalt succesfulde indkøbsture, som gør asylbeboerne glade. Men i fredags var de ikke velkomne indenfor i Føtex. Den besked fik de allerede, inden de nåede ud af bussen.

- Jeg kan godt bekræfte, at jeg afviste de tre busser i fredags, men jeg ønsker ikke at kommentere hvorfor, siger butikschef Peter Høgh til Folketidende.

Hændelsen vækker forundring på asylcentrene.

- Det var noget af et chok for mig. Jeg var på ingen måde forberedt på, at man kunne møde sådan en reaktion, siger Mariann Jørgensen, leder på asylcentrene.


Nyhedsoverblik