Succes med at få flygtninge i praktik

I Holbæk har en forening knækket koden for, hvordan man hurtigt får flygtninge i gang med praktik. På bare en måned har de fundet praktikpladser til 24 flygtninge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For halvandet år siden kom Abdusalam Brhanu til landet fra Eritrea. Og siden har han fået hjælp til at falde til i Holbæk af Tim Wermuth, der er mentor for Abdusalam og en masse andre flygtninge i byen.

- Det er super dejligt at se. Det er superdejligt at se at de ting man laver med flygtningene også bliver til noget, siger tim Wermuth.

- Han er som en far for mig, fordi han hjælper mig meget. Han er rigtig god. Og han kommer for eksempel fra Holbæk for at se mig her, siger Abdusalam Brhanu, der i dag vandt en løbekonkurrence i Kalundborg.

Succes med at finde praktikpladser

Det hele startede i Havnemarkedet i Holbæk, der er en del af foreningen Sidesporets arbejde med integration. Her kommer flygtningene til for at arbejde, for at møde danskerne og lære sproget. Og så er det første skridt i Tim Wermuths arbejde for at få dem videre ud i samfundet. Og det har han været god til. Alene den første måned fik Sidesporet 24 flygtninge i praktik rundt omkring i Holbæk.

Ligeså godt er det gået med Abdusalam. For interessen for løb banede nemlig vejen til hans praktikplads. Naturligvis i den lokale sportsforretning. Han starter på mandag, og glæder sig.

- Det hjælper mig også med at lære dansk. Jeg taler ikke så godt dansk. Det hjælper mig, at tale med mange forskellige mennesker, siger han.

- Det er jo et kanon arbejde de gør for at få nogle ud i erhvervslivet og prøve det af, i stedet for at de ikke har noget at tage sig til. Så det er jo rigtig kanon, og det var også derfor at vi sagde ja, til at vi gerne ville prøve. Både for at støtte projektet, men også prøve at hjælpe ham lidt i gang. Så det bliver spændende, siger Danny Steiness, der er daglig leder i Intersport Holbæk.

Ud af de 24 som foreningen har fået i praktik den første måned har to allerede fået fast job, og otte er begyndt at studere på VUC.


Nyhedsoverblik