Flugtbilist tabte nummerpladen

En mand påkørte mandag aften i Skælskør to mænd på en knallert og flygtede derefter fra stedet. Nu har politiet fundet manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften påkørte en mand i Skælskør påkørte to personer på en knallert bagfra og flygtede derefter fra stedet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet havde tidligt en ret god ide om, hvem der stod bag. Manden efterlod nemlig en nummerplade på uheldsstedet, og i løbet af dagen er det lykkes politiet at finde frem til manden.

Han havde sammen med de to på knallerten ifølge vidner tidligere på aftenen været på en beværtning og drukket tæt.

Har nummerpladen

De to personer på knallerten måtte efterfølgende en tur på sygehuset til behandling for mindre skader.

Ifølge vagtchefen, så kan de to knallertkørere risikere senere at få en hilsen fra politiet for at køre to på en knallert – men det er under alle omstændigheder en langt mindre alvorlig sag end den, der venter den bilist, der påkørte dem.

Påkørslen skete på Algade i Skælskør.


Nyhedsoverblik