Flugtbilist havde høj promille

En kvinde, der påkørte en ældre cyklist, havde en promille på 2,61. Hun kan intet huske om dødsulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 43 årige kvinde, der for tre uger siden påkørte og dræbte en cyklist ved Korsør, havde en promille på 2,61, fortæller P4 Sjælland.

Kvinden havde drukket to flasker rødvin og var så beruset, at hun efterfølgende intet kunne huske om ulykken.

På Næstved Landevej ramte hun med høj fart en 62-årig mand, der var på motions-cykeltur med to venner. Han blev dræbt på stedet. Kvinden stak af og blev senere anholdt i sit hjem.

Hun er fortsat varetægsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel.


Nyhedsoverblik