Flexboliger skal skaffe millioner til yderområder

Foto: TV ØST

Flexboligordningens potentiale er stort og kan skaffe masser af turister og indtjening til yderområder, lyder det.

Tusindvis af turister og masser af kroner i kassen. Det er, hvad Feriehusudlejernes Brancheforening mener, den såkaldte flexboligordning kan skaffe.

Mandag var ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen så inviteret til at se en af flexboligerne i Guldborg på Falster.

Huse, der ligger på landet eller i nærheden af vand og skov er nemlig ifølge brancheforeningen ganske populære og efterspurgte hos turister.

Og med flexboligordningen giver det husejeren mulighed for, at bruge et hus som et sommerhus, selvom der normalt ville være bopælspligt.

Ordningen har eksisteret i lidt mere end et år. Alligevel har ingen flexboliger været lejet ud til turister endnu. Men ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening er potentialet altså kæmpe og 2.500 flexboliger vil kunne indbringe 880 millioner kroner i turisme-indtægter om året.

01:36 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App