Flertal for forbud mod muskelhunde

Tre partier er parate til at se nærmere på et totalforbud mod at have muskelhunde. Dermed er der flertal i Folketinget for at forbyde at have muskelhund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 10. marts blev chihuahuaen Nusser fra Nakskov skambidt af en kamphund. Hunden slap kun lige akkurat med livet i behold.

Men nu er der nyt håb for både hunde og mennesker, der frygter muskelhundene. Folketinget er nemlig parat til at se nærmere på et totalforbud mod de frygtede hunde.

- Vores udgangspunkt er, at de skal væk, siger Venstres dyrevelfærdsordfører, Flemming Møller, til Ritzau.

Han bakkes op af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Det betyder, at der er flertal i Folketinget for at gøre det ulovligt at have muskelhunde. Det skriver B.T. torsdag.


Nyhedsoverblik