Flertal for busser i nødspor

Nyt tilbud måske på vej til pendlerne på Sydsjælland. For nu er der politisk flertal for, at busser kan få lov at køre i nødsporet på Køge Bugt Motorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I august lancerede Movia planer om at langtursbusser skulle kunne køre i motorvejens nødspor. Tanken var at få en rute mellem Nykøbing Falster og København, der kunne være et tidsbesparende alternativ til bilisterne. 

Dengang blev ideen skudt ned af regeringen. Nu står Socialdemokraterne, SF og Venstre imidlterid bag ideen. De tre partier er lig med et politisk flertal. 

- Hvis man i myldretiden kan lade pendlerbusser køre i nødsporet på motorvejene ind mod København, tror jeg, at mange bilister vil overveje sådan et tilbud, siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Venstre vil indsætte pendlerbusser til København fra alle større sjællandske byer, forklarer Kristian Pihl Lorentzen.

- Bedre sent end aldrig, siger trafikordfører Magnus Heunicke til Ritzau.  

- I Holland brugerne busserne nødsporet på motorveje. Det beså Folketingets trafikudvalg ved et besøg i landet. Derfor fremsatte Socialdemokraterne for trekvart år siden forslaget, som regeringen dengang afviste, forklarer Magnus Heunicke.

- Nu er det blevet deres eget forslag. Det er bedre sent end aldrig, for så mange partier som muligt bør løfte, så får vi et bedre CO2-regnskab og bedre kollektiv trafik, siger han.

Han erkender, at der skal lægges ny asfaltbelægning i nødspor, ligesom der skal bygges ny sammenfletninger, så nødsporet kan tilpasses busserne.

SF er helt med på tanken, forklarer trafikordfører Pia Olsen Dyhr (SF).

- I dag har busserne ikke en chance for at konkurrere med bilerne. Det vil de have på denne måde, siger hun til avisen.

Derimod frygter trafikordfører Kim Christiansen (DF) trafiksikkerheden.

- Der er ikke nogen specielt god idé. Der er en grund til, at vi har et nødspor, siger han.

- I nødsporet holder ofte biler med problemer, ligesom ambulancer bruger nødsporet til at komme hurtigt frem ved ulykker. Så bliver busserne nødt til at køre ud i de almindelige motorvejsspor, som har anden asfaltbelægning end nødsporet. Desuden må sammenfletningerne bygges om, hvis busser skal bruge nødsporet, mener Kim Christiansen.

 


Nyhedsoverblik