Flere under kniven i Region Sjælland.

Netop nu planlægger forretningsudvalget i Region Sjælland at udvide antallet af operationsstuer, når de hundredevis af patienter, der ellers bliver behandlet på sygehusene i hovedstadsområdet skal behandles i regionen i stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver mange flere operationer, og mange flere læger på regionens sygehuse.

Godt nok har Region Sjælland besluttet at sende en del af patienterne til private hospitaler. Men rigtig mange skal under kniven på regionens egne sygehuse, og det glæder, ifølge P4 Sjælland, overlæge på ortopædkirurgisk afdeling i Slagelse og Næstved, Peter Bernt:

- Vi har allerede speedet op indenfor de nuværende rammer. Personalet er meget fleksibelt, men de mange flere patienter kan ikke klares alene ved at udvide operationstiden om eftermiddagen og lørdag. Vi bliver også nødt til at ansætte flere - både læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, siger han i dag til P4 Sjælland.

Region Sjælland bruger i dag ca. 700 mill. kr. på behandlinger på sygehuse i hovedstadsområdet. Grunden til at regionen nu mener, at patienterne fremover skal behandles andre steder er en uenighed om en rabatordning på 30 pct., som Region Hovedstaden vil give. 

Derfor mener politikerne i Region Sjælland at der er mange penge at spare ved at sende operationerne i udbud og klare resten selv.


Nyhedsoverblik