Flere tomme huse i regionen

Foto: TV ØST

Antallet af ubeboede boliger her i landsdelen er på fire år steget fra knap 22.000 til over 23.000. Lolland Kommune har de største udfordringer.

I Gloslunde ved Dannemare på Vestlolland ligger der fire ubeboede huse i en radius af 200 meter fra Henning Jensens hus på Gloslunde Gade.

- Det er jo lidt mærkeligt, at folk de forsvinder, siger han.

Alle fire huse er sat til salg, og 3 af dem koster under 200.000 kroner.

- Der er et til slag inde ved siden af, som har stået til salg i lidt over et år, men der har ikke boet nogen der i tre år, fortæller han.

Størst problem på Lolland

Med 3805 ubeboede boliger er Lolland Kommune den kommune her i landsdelen, der har flest ubeboede boliger.

"Ubeboede boliger" dækker over de boliger, hvor der ikke er registreret nogen beboere på adressen.

Nogle af de ubeboede boliger er fritidshuse, hvor ejeren har sin adresse et andet sted, men altså bruger dte som eksempelvis sommerhus, men der er også mange huse, som slet ikke bliver benyttet.

- Vi skal have sat fuldt blus på det, der gør, at man har lyst til at bo i området. Hvis man har svært ved at få arbejde her, og man har et arbejde i København, så skal det være muligt at komme hurtigere ind til hovedstaden, end det er i dag, mener borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Bedre togforbindelser til København

Han fortæller, at han vil arbejde for, at politikerne på Christiansborg får øjnene op for, hvad der skal til for at folk vil flytte til Danmarks udkantskommuner.

- Det bør tage maksimalt en time at komme til et af vækstområderne i Danmark med tog, for så betyder det ikke så meget, hvor man bor, siger han til TV2 ØST

Flere tomme huse

Herunder kan du se udviklingen i din kommune over antallet af ubeboede boliger:

Ar:                                            2010                      2014

Faxe                                         1330                      1136 

Guldborgsund                         2968                      3132

Holbæk                                     1739                      2139

Kalundborg                                1661                     1615

Lolland                                       2979                     3805 

Næstved                                   2336                       2050

Odsherred                                 1341                      1480

Ringsted                                     906                         759

Slagelse                                    2635                       2904

Sorø                                            971                         935 

Stevns                                         691                         692

Vordingborg                               2369                       2559

Total:                                       21.926                    23.206

 

Kilde: Danmarks Statistik

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App