Det begynder at se positivt ud for Danish Crown slagteriet i Ringsted, siger fabriksdirektør Frode Laursen til Sjællandske. Og det betyder nye jobs.
- Vi har fået lidt flere svin i Ringsted og har måttet ansætte 15-20 ekstra ferieafløsere, siger han til avisen.
I forgårs fik fabriksdirektøren den gode nyhed, at tilmelding af svin bliver højnet med 5-8000 svin om ugen, så man nu modtager 55.000 til 58.000 svin om ugen. Men slagteriet er klar til flere endnu.
- Det skal måske hæves, siger Frode Laursen.