Flere spøgelsesbilister

Foto: TV ØST

For andet år i træk sætter antallet af spøgelsesbilister på motorvejene rekord. Vejdirektoratet har allerede nu kendskab til 100 i år.

I gennemsnit sker det mere end to gange om ugen, at en bilist kører i den forkerte retning på motorvejen. Årsagen til de mange spøgelsesbilister er især flere motorveje og mere trafik.

Politiet fanger kun 15 procent af spøgelsesbilisterne, og det er primært stærkt berusede personer eller senile, ældre mennesker, der slet ikke ved, at de befinder sig i trafikken.

Selv med kraftigere skiltning er den slags trafikanter svære et dæmme op for, men Vejdirektoratet foretager løbende justeringer af skiltningen ved tilkørselsramperne.

- Vi er to i direktoratet, der arbejder med spøgelsesbilisterne, og vi planlægger en ny slavisk gennemgang af samtlige 400 tilkørselsramper. Ramperne har senest været gennemkørt for syv år siden. Der er kommet flere motorveje siden, og derfor er det på tide at lave et nyt tjek, siger Erik Randrup fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har et budget på kun 200.000 kroner om året til at bekæmpe spøgelsesbiliser. På den baggrund mener Erik Randrup, at det er politisk helt urealistisk at få bevilget penge til f.eks. automatiske bomme, som går ned, når en bil kører i den forkerte retning på en motorvejstilkørsel.

- Blot ét af den slags anlæg kan koste 100.000 kroner, siger Erik Randrup.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App