Flere pladser kan være på vej til de farligste kriminelle

Foto: TV ØST

Region Sjællands formand overvejer muligheden for at lave flere pladser på Sikringen, der huser landets farligste kriminelle.

Ventetiderne på Sikringen i Nykøbing Sjælland er for lange, og det får nu flere i Region Sjælland til at overveje muligheden for flere pladser. Det skriver Sjællandske.

Sikringen huser landets farligste kriminelle og sindssyge personer, og de 30 pladser er tilsyneladende for lidt, hvis man ser på den tid, de kriminelle må vente for at komme ind.

Ventetiden er blevet længere end tidligere. Og nu har vi lige haft 3 aktuelle sager med lange ventetider. Det får os til at reagere nu. Tingene ændrer sig, og det bliver vi nødt til at forholde os til, siger Søren Bredkjær, der er vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland til avisen.

Har ventet i 158 dage

En af dem, der har ventet længe på en plads på Sikringen, er den 28-årige mand, der i maj dræbte en læge og en socialrådgiver på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. 80 dage skulle der gå, før han fik han plads, mens 2 andre stadig venter og har ventet i henholdsvis 76 og 158 dage.

Ifølge Sjællandske er den gennemsnitligt ventetid alene fra 2010 til 2013 steget fra 40,7 dage til 76,3 dage, og det får nu også regionsformand Jens Stenbæk (V) til at se på sagen.

Lige nu er et nyt Sikringen ved at blive bygget i Slagelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App