Flere nye praktikpladser på Sjælland

Fra januar til oktober 2015 steg antallet af elever på de sjællandske erhvervsskoler, som har fået en praktikplads med 12,8 procent i forhold til samme periode året før. Og det er godt nyt for bygge- og anlægsbranchen, lyder det fra Dansk Byggeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2015 blev et godt år for eleverne på de sjællandske erhvervsuddannelser, når det kom til at lande en praktikplads med et håndværksfirma, viser nye tal for Dansk Byggeri og Undervisningsministeriet. 125 flere unge fik i løbet af perioden januar til oktober 2015 en praktikplads sammenlignet med samme periode året før. Det svarer til en stigning på 12,8 procent, skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

- Det er positivt, at vi i bygge- og anlægsbranchen kan begynde det nye år med sådan en nyhed. Flere nye praktikpladser er tegn på, at de lokale virksomheder på Sjælland har så tilpas mange opgaver at løse, at de også tager flere lærlinge ind. Og det er selvfølgelig glædeligt, siger Niels Moestrup.

Maler- og struktørfaget i fremgang

Det er særligt inden for maler- og anlægsstruktørfaget, at der er sket en fremgang. 36 flere bygningsmalere fik en praktikplads i løbet af de første ti måneder af 2015, mens 21 flere anlægsstruktørelever fik en praktikplads i forhold til samme periode i 2014.

- Tidligere har det ind imellem vist sig at være svært at skaffe struktørelever til de mange nye store anlægsprojekter, som i øjeblikket foregår rundt omkring på Sjælland. De nye tal viser, at der grund til optimisme i den sammenhæng. Forhåbentlig vil udviklingen fortsætte, så vi i fremtiden vil blive ved med at have dygtige unge faglærte. Det er vigtigt for væksten på Sjælland, siger Niels Moestrup.


Nyhedsoverblik