Flere navne til Vordingborg Festuge

Den årligt tilbagevendende begivenhed løfter sløret for nogle af plakatens store navne, som kommer til at gæste Vordingborg til sommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arrangørerne bag Vordingborg Festuge afslører nu nogle af kunstnere, som kommer til at gæste den store musikbegivenhed til i uge 28 til sommer.

Og de musikglade festivalgæster kan blandt andet begynde at glæde sig til Mads Langer, Johnny Madsen, Peter Viskinde og coverbandet Queen Machine.

-  Underholdningen er valgt, så den dækker så bredt som muligt og derved rammer smagen hos Familien Danmark, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Arrangørerne oplyser også, at de forventer mere end 100.000 besøgende til Vordingborg under festugen. Store danske kunstnere som KATO vs. Safri Duo, Danser med Drenge, Sømændene og Nabiha er allerede blevet offentliggjort.

-  Folkelig, festlig og fornøjelig er også opskriften på dette års festuge, skriver de i pressemeddelelsen.

Vordingborg Festuge bliver i år nummer 35 i rækken. 


Nyhedsoverblik