Flere indbrud i Vestsjælland i nat

Foto: TV ØST

5 indbrud begået i nat inden for et tidsrum og en radius tæt på hinanden får politiet til at mistænke samme gerningsmand for at stå bag.

Flere byer i nærheden af hinanden har natten til fredag haft besøg af en indbrudstyv. Politiet mistænker samme gerningsmand for stå bag.

- Jeg synes, der har været flere, end der plejer, og de ligger så tæt på hinanden og i et tidsrum, der gør, at det godt kan have ladet sig gøre for samme person at stå bag dem alle sammen, så det ligner, at det er en person, der lige har taget en runde, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kontorer og kontanter

I Boeslunde har der været indbrud på en friskole, i Sorø er det gået ud over hjemmeplejen, mens det i Sandved er en genbrugsplads, der har haft indbrud. I Fuglebjerg forsøgte gerningsmanden at bryde ind i et privat hjem, men blev standset af husets beboer, der opdagede tyven, og et andet sted i byen blev et lager udsat for indbrud.

På alle stederne på nær genbrugspladsen er gerningsmanden gået ind i kontoret og er gået efter kontanterne. Indbruddene er blevet begået mellem klokken 0.45 og 1.40.

Politiet vil gerne høre fra folk, der kan have oplysninger i sagen og kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App