Flere har droppet smøgen

Der er markant færre rygere i Guldborgsund Kommune i forhold til resten af landet. Det er usikkert, hvordan det kan være.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man ser på tallene, så ryger 16,3 procent af de adspurgte borgere i Guldborgsund Kommune. I hele landet er det tal helt oppe på 29,6 procent, viste en undersøgelse tilbage fra 2005.

- Vi ved ikke helt, hvorfor der er så stor en forskel, siger sundhedskonsulent Lise Landgren. Hun er projektleder for den såkaldte KRAM-undersøgelse i Guldborgsund Kommune.

Kram-undersøgelsen gennemføres i 12 kommuner i hele landet og skal sætte lys på borgernes sundhedstilstand.

I Guldborgsund venter man nu på tallene fra de øvrige kommuner, og så skal man prøve at finde forklaringen på, at der ifølge tallene er færre rygere i Guldborgsund.

De pæne tal betyder dog ikke, at man nu slapper af med rygestopkurser til borgerne. Blandt andet viser undersøgelsen, at otte procent af rygerne begyndte at ryge da de var mellem 10 og 13 år gamle.


Nyhedsoverblik