Flere dyr bliver vanrøgtede

De seneste år er bunken af dyreværnssager blevet større og større. Og mens antallet af sager på landsplan på tre år er vokset med ti procent, så er de her i regionen steget med mere end det dobbelte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV2 ØST sætter i en række indslag fokus på vanrøgt af dyr.

De seneste år er bunken af dyreværnssager nemlig blevet større og større. Og mens antallet af sager på landsplan på tre år er vokset med ti procent, så er de her i regionen steget med mere end det dobbelte.

roed_bjaelke.jpg
Foto: TV2 ØST

Flere uberettigede dyreværnssager

På to år er antallet af uberettigede anmeldelser til Dyrenes Beskyttelse steget med 26 procent.

Alene i vores region forventer Dyrenes Beskyttelse, at antallet af de grundløse sager ender på over 200 i 2010. For to år siden var det tilsvarende antal kun 151.

- En tredjedel af de sager, vi får ind, de er grundløse, altså der er ikke noget galt. Og det tager tid fra det, kredsformændene ellers kunne bruge deres tid på, siger Jens Svenningsen, som er dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Han forklarer det stigende antal uberettigede henvendelser med øget fokus på dyrs ve og vel samt uvidenhed.

- Det er meget ofte byboere, som har det med at menneskeliggøre dyrene mere, end godt er, siger Jens Svenningsen.

 

roed_bjaelke.jpg
Foto: TV2 ØST

Dyreværnsenheder en succes

Politiet har i årevis været kritiseret for at vide for lidt om mishandling og vanrøgt af dyr. Med politireformen oprettede samtlige politikredse små grupper med særlig viden på området.

 

Dyreværnsenheder med betjente, som kun tager sig af dyreværnssager, har givet pote hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Medarbejderne er særligt kompetente til at arbejde med præcis den slags sager her, siger Geert Nielsen, som er leder af Midt- og Vestsjællands Politis enhed for dyreværn.

Dyreværnsbetjentene har opklaret flere omfangsrige sager end tidligere. Det har så givet et nyt problem.

- Det har medført, at vi har beslaglagt et større antal dyr, og det er lidt af en udfordring at finde plads til dem, siger Geert Nielsen.

Nu skal vi med to dyreværns-betjente på job:

 

roed_bjaelke.jpg
Foto: TV2 ØST

Flest tilfælde af hestevanrøgt

Sjælland ligger nummer 1 i en trist statistik. Det er nemlig her, der er flest tilfælde af hestevanrøgt.

I 2010 har Hestens Værn indtil videre haft over 60 sager med vanrøgt af heste. De er udmagrede, har dårlige forhold I folden, og der er også enkelte tilfælde af regulær mishandling.

- Det bunder ofte i folks personlige tragedie. Hvis de for eksempel har været igennem en skilsmisse, har mistet jobbet, fået en psykisk sygdom, forklarer Ghita Zangger Madsen, sekretariatsleder I Hestens Værn.

I Stubbekøbing driver Anja Kjeldbjerg internatet Hestens Håb. Her tager hun misrøgtede heste ind, når ejeren ikke selv magter opgaven længere. Hun oplever også et stigende antal henvendelser. Seneste tilflyttere blev to tynde ponyer, som på grund af sult havde gnavet store dele af hinandens haler af.


Nyhedsoverblik