Flere dør af trafikken end i trafikken

Det er mere livsfarligt at indånde forureningen fra bilerne end at færdes i trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3.400 mennesker dør hvert år af sygdomme, som skyldes forurening med partikler fra bilernes udstødning. Dertil kommer 200-500 danskere, som dør for tidligt af hjertesygdomme og forhøjet blodtryk forårsaget af støj fra trafikken. Det viser tal, som Danske Regioner har samlet og beregnet, og resultatet får regionsformand Carl Holst (V), medlem af bestyrelsen i Danske Regioner, til at hejse advarselsskiltet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Der dør næsten 10 gange så mange af den forurening, som trafikken udsender, i forhold til antallet af trafikdræbte. Ligesom vi har Rådet for Større Færdselssikkerhed til at kæmpe for færre dræbte på vejene, bør regeringens Infrastrukturkommission slås mere for at mindske de katastrofale konsekvenser af bilernes forurening, siger Carl Holst med afsæt i de arbejdsnotater, Infrastrukturkommissionen har offentliggjort undervejs.

Kommissionens endelige rapport ventes klar omkring den 1. november.Kollektiv trafikHelt konkret ser Danske Regioner de mange dødsfald på grund af biltrafikkens forurening som et stærkt argument for mere kollektiv trafik.

- Den kollektive trafik bør have en større plads i fremtidens trafikplanlægning, og det er især omkring de større byer, at problemet trænger sig på, siger Carl Holst.

Professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet deler regionernes bekymring.

- Der er jo den enkle logik, at hver gang vi flytter en privatbilist fra vejene til bus, tog eller cykel, reducerer vi mængden af de partikler, som er farlige. Den problematik tager Infrastrukturkommissionen for lidt hensyn til, og det er kedeligt, når vi har dokumentationen for, at forureningen slår ihjel, siger professoren til Morgenavisen Jyllands-Posten.


Nyhedsoverblik