Den voldsomme storm over Danmark gav problemer for nattens trafik, da man både lukkede Farøbroen og Storebæltsbroen. Også Øresundsbroen måtte lukke i nogle timer.
Storebæltsbroen blev allerede genåbnet omkring klokken 3.00, mens Farøbroen først åbnede igen her til morgen klokken 7.00.
Stormen er ifølge TV2 Vejret den voldsommeste i seks år. Ikke siden januar 2005 har man set så voldsomme vindstød. Der har blandt andet været vindstød af orkanstyrke på Røsnæs, hvor vindstyrken var helt oppe på 38 m/sek.