Flere bliver fyret

Nu begynder de arbejdsløse at melde sig efter finanskrisen. Rundt om i hele regionen melder 3F om flere fyrede medarbejdere end normalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På en måned er i alt 41 medlemmer af 3f i Slagelse blevet fyret fra deres job. Efter tre gode år med lav arbejdsløæshed er det nu begyndt at vende.

 - Vores ledighed er kraftigt stigende for årstiden, siger Mogens Justesen fra 3F i Slagelse.

Bortset fra på Vestlolland og i Guldborgsund kan alle 3F-afdelinger her i regionen mærke, at ledigheden er steget indenfor den sidste måneds tid. Tidligere har vi fortalt at arbejdsløsheden har kunne mærkes hos byggebranchen, men nu begynder andre faggrupper at følge trop.

Den dårlige stemning smitter af på de ansatte i XL-BYG i Slagelse. Deres job i byggemarkedet føles ikke længere lige så sikkert.

 - Man tænker da på det. Det går lige ind og berører en. Med den finanskrise ved man jo ikke, hvordan situationen er, siger Jan Malling Henckel, der arbejder som sælger i erhvervsafdelíngen hos XL-BYG i Slagelse.

De nye arbejdsløse går nu en hård kamp i møde. For der ligger ikke mange jobs derude og venter på dem.

 - De job der er tilbage til medlemmerne er ganske få, så nogen får helt klart svært ved at finde job, siger Mogens Justesen fra 3F i Slagelse.

3F forventer, at det her kun er starten på en arbejdsløshedsbølge. De regner med at 10.000 bliver fyret på landsplan inden jul.


Nyhedsoverblik