Flere bliver chikaneret

Direktøren for Nykøbing Falster Zoo er i to år blevet chikaneret af ukendte gerningsmænd. Den tendens nikker det lokale politi genkendende til. De oplever flere sager om chikane.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Din eksistens er snart forbi.

Sådan lyder budskabet i ét af de mange breve, direktøren for Nykøbing Falster Zoo, Gunnar Schønveller, har modtaget.

De eller den ukendte afsender har også malet graffiti på Gunnar Schønvellers hus, hængt plakater op i flere byer og ridset hans bil.

Gerningsmændene beskylder direktøren for at være en svindler, en løgnhals og en nazist.

- Det påvirker mig, at min kone er begyndt at låse dørene, når hun ikke plejer at låse dem, fortæller Gunnar Schønveller.

Chikanen har nu stået på i to år.

- Hvis man er så syg at holde fast så længe, hvad fanden finder man så ellers på? Spørger direktøren for Nykøbing Falster Zoo.

Han har anmeldt sagen til politiet i Nykøbing Falster.

Her ser de en klar tendens.

- Hvis man på en eller anden måde føler sig sat til side, jamen så kan man lidt nemmere chikanere dem, som man ikke er tilfreds med. Det ser vi oftere og oftere, fortæller Niels Denny Sørensen, der er vicepolitiinspektør hos politiet i Nykøbing Falster.

Han understreger dog, at det som oftest er tomme trusler.

 


Nyhedsoverblik