Fleksjobbere får mulighed for gradvist at gå op i tid

Arkiv Foto: TV ØST

Folk i fleksjob kan gå op i tid, hvis de får den rette hjælp og støtte. Det konkluderer et etårigt pilotprojekt, som Ringsted kommune har været en del af.

Nogle fleksjobbere kan gradvist gå op i tid, hvis de får den rette støtte og hjælp.

Det er den foreløbige konklusion på et etårigt pilotprojekt, som Ringsted Kommune har deltaget i, skriver DAGBLADET Ringsted.

Gennem samtaler, hjemmebesøg og samarbejde med andre kommunale tilbud på blandt andet sundhedsområdet er det lykkedes at få 11 af i alt 23 frivillige deltagere til at øge det ugentlige antal arbejdstimer.

Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Ringsted Kommune Britta Nielsen (SF) hilser resultatet velkomment:

- Det er positivt, at man finder ud af, hvor man kan gå ind og hjælpe. Men det er mindst lige så interessant, at nogle virksomheder ikke ønskede at hæve timetallet. Det kunne være rart at drøfte den sociale indsats med Ringsted Erhvervsforum nu, hvor vi også er i gang med at fjerne dækningsafgiften for kommunens virksomheder, siger hun til avisen.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App