Fire timers kø på Sydmotorvejen

Trafikken på Sydmotorvejen er klumpet helt sammen ved Rødbyhavn. Politiet opfordrer bilisterne til at væbne sig med tålmodighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kilometer lange køer er netop nu realiteten på Sydmotorvejen, hvor bilister opfordres til at vise stor tålmodighed på vej mod færgerne.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Seneste melding er, at vi regner med, at der er fire timers ventetid i køen. Det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, så vi opfordrer bilisterne til at udvise stor tålmodighed, siger politiets vagtchef Ole Hald til TV ØST.

Der er tale om omfattende ferietrafik af danskere på vej mod syd, og det skaber altså problemer.

- Vi er på stedet, og indtil nu foregår tingene stille og roligt. Men selvom det er irriterende, så er der ikke meget at stille op, siger vagtchefen.


Nyhedsoverblik