Finansministeren sår tvivl om Femernforbindelsen

Det vækker bekymring hos Socialdemokraterne og Dansk Industri, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mandag såede tvivl om Femernforbindelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremtiden for Femernforbindelsen blev en anelse mere dyster, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mandag holdt pressemøde om regeringens kasseeftersyn. Her kom det frem, at ministeren vil bebude et fuldt stop for nye anlægsudgifter, og det kan også bremse Femernprojektet. Det skriver Børsen.

Udmeldingen vækker bekymring hos Dansk Industri.

- Vi har forståelse for, at pengene skal passe, og man skal tænke sig om. i det lys ville vi kunne leve med en mindre udskyldelse, men vi vil holde regeringen og forligspartierne fast i, at det her er en vigtig forbindelse, der skal blive til noget. Hvis man flirter med tanken om, at Femernforbindelsen ikke skal blive til noget, så vil vi reagere ganske kraftigt, siger Michael Svane, der er direktør i Dansk Industri.

Problematisk at så tvivl

Også hos Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn vækker finansministerens besked bekymring. Han kalder det over for avisen problematisk, at ministeren sår tvivl om projektet.

I sidste uge holdt transportminister Hans Christian Schmidt (V) møde med Reinhardt Meyer, der er transportminister i Slesvig-Holstein. Her blev Femernforbindelsen også drøftet, og det står klart, at den tyske miljøgodkendelse, der tidligst vil være i hus i slutningen af 2016, medmindre drøftelser med berørte parter i den kommende måneds tid fører til større ændringer af projektet.

I værste fald er godkendelsen først i hus i 2019, og det vil i givet fald betyde, at forbindelsen først kan tages i brug i 2026 - og ikke i 2024, som lige nu er sat til at være slutåret.

 


Nyhedsoverblik