Film om havmiljø skal skabe debat

Et par filmskabere fra Reersø i Vestsjælland har lagt filmen 'Lille hav hva nu?" ud på nettet, så den kan sætte fokus på havmiljøet i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Chilbal Film, der har hjemme på Reersø, har produceret en film, som de håber vil være med til at skabe fornyet debat om havmiljøet herhjemme.

 
Filmen har taget tre år at skabe fra den første kontakt til Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet og til i dag, hvor "Lille hav hvad nu?" er færdigproduceret.
 
Pernille Semler og Bent Yde Jørgensen, der sammen driver firmaet Chilbal Film i Reersø, har interviewet førende forskere inden for havmiljø i Danmark og foretaget adskillige dyk rundt om i de danske farvande for at kunne give deres bud på, hvordan det står til med havmiljøet i Danmark.
 
Filmen, som er en time lang, er oprindeligt tænkt til visning på landsdækkende TV, men hverken TV2 eller DR har plads på deres kanaler, så nu ligger "Lille hav hvad nu?" frit tilgængeligt for alle på internettet.
 

 

Hvis du vil se filmen, skal du følge linket her: https://vimeo.com/78240230


Nyhedsoverblik