Filadelfia dumper kvalitets-test

Epilepsihospitalet Filadelfia bestod ikke den nationale sikkerheds- og kvalitetstest

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad der er lykkedes 47 offentlige og private sygehuse, lykkedes ikke for epilepsi-hospitalet Filadelfia: At bestå det obligatoriske kvalitets-akkrediteringssystem DDKM (Den Danske Kvalitets Model), skriver Altinget.dk.

Rapporten påpeger blandt andet at  Filadelfia  ikke består testen i forhold til blandt andet medicinering, patientsikkerhed og hygiejne på væsentlige punkter.

Testen udføres af IKAS, som har til opgave at kontrollere, hvorvidt alle danske offentlige og private sygehuse opfylder kravene i akkrediteringssystemet DDKM. DDKM skal sikre en høj, ensartet og sikker behandling i det danske sundhedsvæsen.

I rapporten om kontrollen af Filadelfia står der:

"Der er krav om opfølgning på væsentlige områder, herunder flere der har afgørende betydning for patienternes sikkerhed."

Til Altinget.dk bekræfter direktør i IKAS Jesper Gad Christensen, at resultatet af testen har været så dårligt, at hospitalet end ikke har kunnet blive akkrediteret med nogle forbehold, hvilket ellers er normal praksis. Jesper Gad Kristensen understreger dog, at hospitalet igen har haft besøg af medarbejdere fra IKAS for at se, om der er blevet rettet op på manglerne. Og det er der, bekræfter han.

 

 


Nyhedsoverblik