Fik stjålet mobiltelefoner for 150.000 kroner

Expert i Kalundborg fik i weekenden stjålet mobiltelefoner for 150.000 kroner. Natten til torsdag var der indbrud igen. Personalet frygter, at det er de samme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er øv med øv på for Expert i Elmegade i Kalundborg i disse dage. I weekenden fik forretningen stjålet mobiltelefoner for hele 150.000 kroner, og som om det ikke er nok, blev der forsøgt begået indbrud i butikken igen natten til torsdag - to gange.

Klokken lidt over 3 gik alarmen første gang, og bagefter kunne det ses, at nogen havde savet i tremmerne for et østvendt vindue.

Savede i tremmerne igen

Klokken var 4.39, da alamerne lød for anden gang. Her var der sket yderligere skade ved samme vindue, hvor der var savet og bøjet endnu mere i gitteret.

Denne gang nåede gerningsmanden eller -mændene dog ikke indenfor, og der blev derfor ikke stjålet noget, men personalet frygter, at det er de samme fra weekendens indbrud, der er tilbage.


Nyhedsoverblik